Arkivet

Slangerup Lokalhistoriske Arkiv drives i et samarbejde mellem Frederikssund Bibliotekerne og  Lokalhistorisk Forening for Slangerupegnen. Arkivet ledes af en deltidsansat arkivleder, og frivillige medarbejdere fra foreningen udfører registrering, fotobearbejdning og andet arkivrelevant arbejde.

Slangerup Lokahistoriske Arkiv samler, registrerer og opbevarer materiale med relation til den del af Frederikssund Kommune, som fra 1970 til 2007 hørte under Slangerup kommune. Det vil sige : Slangerup Bysogn, Slangerup Landsogn, Uvelse Sogn og den nordlige del af Jørlunde Sogn, samt Lindholm by (Uggeløse sogn).

Else Marie Gindrup og Aase Nielsen er vores ”klippe piger”
De gennemgår hvad der er skrevet om Slangerup og omegn, i Frederiksborg Amts Avis og Lokalavisen.
Det aktuelle stof bliver klippet ud for derefter at blive scannet og gemt elektronisk.

Dette vil således være tilgængeligt for publikum som besøger vores Arkiv.
Vi har materiale mange år tilbage, men vi mangler stadig at scanne en del af dette.


Nu kan der søges på efternavne i Folketællinger :

For Slangerup by- og landsogn, 1911, 1921, 1930 og 1940.
For Uvelse 1787 til 1890.

Folketællinger Slangerup By- og Land
Folketællinger Uvelse

Registre over Sognearkivalier 1812 - 1970

Vejledning til sognekommuneregistre.

udgrav201.jpg

Udgravninger

For tiden er der ingen arkæologi-gruppe. Historisk Forening har igennem årene siden sin start i 1972 foretaget udgravninger i Slangerup og omegn, enten alene eller sammen med Nationalmuseet (NM).

De vigtigste udgravninger har været:

Årstal 1997 - Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsesfeltet lå dette år vest for det i 1995 undersøgte.
Hovedresultatet af undersøgelsen var fundet af et bygningsværk fra 1500-tallet, bestående af en meget velbevaret kælder, der bestod af 2 rum med et pigstensbelagt gulv. De to rum - et større og et mindre - har været adskilt af en trævæg. I det store rum var der op mod nordvæggen et murstensfundament til en kamin/ildsted. Midt i sydvæggen fandtes der en døråbning. Uden for var nedgangen markeret ved en 1,25 meter lang mur på østsiden - intet trappeløb.

I kældergulvet i begge rum var der afløbsrender, der blev samlet i en sump. Der blev konstateret aftryk af en trætønde. Uden for bygningen fandtes en mindre brønd.
Bygningen var beliggende NØ-SV med vestgavlen beliggende kun få meter fra søbredden af den daværende Hagerup sø. Ved detektor fandtes en lille blyflaske med ornamenter på siden. En pilgrimsampul (danefæ).

Årstal 1997 - Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsesfeltet lå dette år vest for det i 1995 undersøgte.
Hovedresultatet af undersøgelsen var fundet af et bygningsværk fra 1500-tallet, bestående af en meget velbevaret kælder, der bestod af 2 rum med et pigstensbelagt gulv. De to rum - et større og et mindre - har været adskilt af en trævæg. I det store rum var der op mod nordvæggen et murstensfundament til en kamin/ildsted. Midt i sydvæggen fandtes der en døråbning. Uden for var nedgangen markeret ved en 1,25 meter lang mur på østsiden - intet trappeløb.

Årstal 1995 - Hagerup Voldsted (+ NM).
Undersøgelsen dette år gik ud på at lokalisere eventuelle tidligere faser af bebyggelse på voldstedet, men undersøgelsen var en skuffelse, idet det ikke var muligt at påvise sikre hustomter i mylderet af huller - ca. 400!
Dette år fulgtes den drængrøft, som man afdækkede i starten af 1994 ved stenhuset. Det var muligt at følge den i hele sin længde til udløbet i Hagerup sø. Man fandt således søbredden, hvorved det var muligt at fastlægge udstrækningen af næsset.
Endvidere fandtes et ovnanlæg. Dele af dette var dog allerede undersøgt i både 1992 og 1993.

Årstal 1994 - Hagerup Voldsted (+ NM).
Fortsættelse af undersøgelserne i 1993.
Der fandtes rester af fundamenterne til 2 huse, dels det i 1993 nævnte hus, som blev endeligt udgravet, dels af et andet nedenfor nævnt hus.

Der var tale om et meget kraftigt fundament af kampesten lagt i ler med en tykkelse på 1,8 meter, hvilket tyder på, at der måske har været tale om et forsvarstårn. Dateringen er efter genstandsfundene begyndelsen af 1300-tallet. En del af kampestenene var borte. Her fandtes kun aftrykkene efter dem. Stenene er sandsynligvis slået til skærver i 1930'erne af den "lokale Jens Vejmand", hvilket fundet af en fernisdunk tyder på.

Endvidere afdækkedes det stenbrolagte kældergulv med en afløbsrende i midten. Uden for fundamentet fandtes en afløbsrende med en sivebrønd og en skakt til drængrøften.
Det andet hus har efter alt at dømme haft anvendelse som køkken/stegers.
Et bemærkelsesværdigt fund dette år var en gravurne fra før-romersk jernalder.

I forbindelse med udgravningen fandt man i overfladen denne smukke amulet, formet som en falk. Den er af bronze og måler 2 x 3 cm.
Jagtfalken, der er fra 1200-tallet, har været forgyldt. Dens funktion er ukendt, men har måske været et emblem for falkonér.

Årstal 1994 - Hagerup Voldsted (+ NM).
Fortsættelse af undersøgelserne i 1993.
Der fandtes rester af fundamenterne til 2 huse, dels det i 1993 nævnte hus, som blev endeligt udgravet, dels af et andet nedenfor nævnt hus.

Årstal 1993 - Hagerup Voldsted.
Under dette års udgravning blev der fundet 2-3 ovnanlæg (bagerovne) samt 2 afsnit af stenfundamenter af et formodentligt tegldækket hus med et stenbrolagt kældergulv.

Årstal 1992 - Hagerup Voldsted (+ NM)
Dette år blev der lavet en lang søgegrøft, der bl.a. viste voldgraven, ovnanlæg, en grøft, hvori der lå granrafter. Var det en afløbsrende eller en drængrøft ? Spørgsmålet blev besvaret under de efterfølgende års udgravninger.

Årstal 1991 - Klosteret, Klosterstræde 15 (+ NM).
Man lagde 2 søgegrøfter. Formålet med udgravningen var at prøve at finde vestfløjen, idet Nationalmuseet ved tidligere udgravninger havde fundet såvel klosterkirken som øst- og sydfløjen. Dette lykkedes, da man i begge de to parallelle søgegrøfter fandt fundamenter af vestfløjen.
Endvidere afdækkedes i den ene grøft en afløbsrende.

Årstal 1980-82 - Hagerup Voldsted.
Man fandt under disse udgravninger brolægning, en kælder og en grøft, hvori der lå 2 tynde granrafter som dræn.

Årstal 1978 - Slangerup kirke (+NM).
I forbindelse med installation af et nyt varmeanlæg foretoges en udgravning, der afdækkede fundamenterne til den tidligere frådstenskirke, nævnt første gang i de skriftlige kilder 1411.
Endvidere fandt man en forhistorisk grav, idet der på bakketoppen, hvor Slangerup kirke nu står, har ligget en gravhøj.

Årstal 1973 - Klosterkirken - Svaldersgade (+ NM)
Det væsentligste fund var det nederste frådstensskifte fra Erik Ejegods kirke. Over dette var klosterkirkens gulv.

Årstal 1972-74 - Møllegruppens udgravning ved Hauge mølle.
Man mente at have fundet spor af en pibemølle (underfaldsmølle) , men der blev ikke fundet noget bevis herfor.

Arkivalierne

Vi har mange spændende arkivalier, bl.a. det gamle sogneråds- og kommunearkiv fra 1812 - 1969.

Der er også en stor samling af den lokale fotograf, Knud Larsens, billeder fra 1925 - 83.

Her vises et par sider af den 10-årige Laurits Christian Hansens egen beskrivelse af Slangerups historie fra 1832. Han var søn af sognepræsten


Prospekt af Slangerup, 1753, set fra syd

Hørup Skoleprotokols restaurering


Bykort 1796

A051glkort0.jpg

Byens udstrækning i dagens Slangerup :

Mod nord : Ved Kongensgade 30 (indsnævringen), Nørreport.

Mod vest : Ved Lindegården i Strandstræde, Vesterport

Mod sydøst : Ved lægehuset, Brobæksgade,  Sønderport.


Hvem var Ejegod...

...ca. 1055 i Slangerup  
var Danmarks konge 1095-1103.

Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret. 

Læs mere om Erik Ejegod

Kontakt os

Lokalhistorisk Forening for Slangerupegnen

Kongensgade 23,
3550 Slangerup
Tel.: 2099 5435

info@slangeruphistoriskforening.dk

Historisk Forening holder åbent på Arkivet, Kongensgade 18:
Mandag fra kl.  10 - 12
Arkivets leder er på Arkivet: Torsdag fra kl. 13-17
Tel.: 4735 2372

Top